Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 28. maj 2020 en trepartsaftale, der skal hjælpe virksomhederne og sikre, at elever på erhvervsuddannelserne kan færdiggøre deres uddannelse på trods af krisen.
I forlængelse af aftalen har Børne- og Undervisningsministeriet nu udstedt en ny bekendtgørelse, som blandt andet betyder, at:
- erhvervsskoler kan oprette ekstraordinær skolepraktik på uddannelser, som ikke har skolepraktik i dag
- karensperioden mellem grundforløb og skolepraktik bliver midlertidigt afskaffet, så eleverne hurtigere kan komme i skolepraktik, når de ikke kan finde en læreplads
- elever i ny mesterlære, der mister deres uddannelsesaftale, kan komme i skolepraktik.
De nævnte tiltag træder i kraft den 1. juli 2020.