I tilsynet rettes opmærksomheden mod skolers og institutioners resultater i bred forstand – både de faglige, administrative og økonomiske resultater – og på uddannelsesinstitutionernes eget arbejde med kvalitetsudvikling.

Det lokale ansvar

Tilsynet tager udgangspunkt i, at kvalitetssikring og regeloverholdelse er et lokalt ansvar, som løftes af de enkelte institutioners ledelse og bestyrelser. Styrelsen lægger vægt på, at den enkelte institution arbejder målrettet med kvalitetsudvikling og resultatvurdering i deres lokale arbejde med at gøre kvaliteten i uddannelserne bedre.

Dialog

Tilsynet foregår med en dialogbaseret tilgang, der skal skabe gennemsigtighed og klarhed med tilsynets formål og metoder og det centrale tilsyns forventninger til de enkelte skolers og institutioners lokale ansvar for resultatorienteret at arbejde med kvalitetsudvikling.

To overordnede tilsynsstrategier

Den overordnede ramme for tilsynet på tværs af institutions- og uddannelsesområder findes i styrelsens to tilsynsstrategier.

Strategi for det dialogbaserede tilsyn

Det ene strategidokument handler om de tilsynsopgaver, der omfatter fagligt-pædagogisk tilsyn med skolers og institutioners undervisning, prøver, resultater samt regeloverholdelse, der samlet skal bidrage til at sikre de bedst mulige rammer for undervisning af børn, unge og voksne.

Læs strategi for dialogbaseret tilsyn (pdf)

Strategi for det økonomiske tilsyn

Det andet strategidokument handler om de tilsynsopgaver, der omfatter økonomisk-administrativt tilsyn med skolers og institutioners økonomi, drift og regeloverholdelse, der skal understøtte en effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift, hvor ressourcerne målrettes kerneopgaverne.

Læs strategi for økonomisk tilsyn (pdf)

Sidst opdateret: 15. marts 2017