Under testen: Sådan foregår den

Læs om de praktiske forhold om afviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Siden bliver løbende opdateret frem mod skoleåret 2026/27.

Folkeskolens Nationale Færdighedstest er under udvikling. De tages i brug for første gang i skoleåret 2026/27.

På denne side finder du konkret information om, hvordan afviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil foregå. Siden bliver løbende opdateret i takt med at vi offentliggør konkrete detaljer om testene.

Hele klassetrinnet får samme opgavesæt

Folkeskolens Nationale Færdighedstest følger et lineært princip, som betyder at alle elever på samme klassetrin får det samme opgavesæt. Hensigten er at give eleverne en oplevelse af forudsigelighed.

Testen lukker ikke af sig selv

Der er sat ekstra tid af i it-systemet til hvert opgavesæt. Det betyder i praksis, at læreren skal lukke testen, når tiden er gået. Den ekstra tid skal sikre, at eleverne ikke oplever et pres for at færdiggøre alle opgaver.

Testenes faglige indhold

Testenes faglige fokus varierer mellem klassetrin og fag.