I et nyt format for forskningsformidling, Viden Om, er der hjælp at hente for lærere, pædagoger og ledelser til at navigere i det store felt af forskning på undervisningsområdet. Anden og tredje udgivelse udkommer i dag og handler om skole-hjem-samarbejde og om overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
Det kan være en vanskelig og tidskrævende opgave for lærere, pædagoger og ledelser i undervisningssektoren at finde den mest relevante og aktuelle forskning for at bruge den i deres daglige arbejde. Derfor får de nu en håndsrækning til at navigere i det store og brede felt af forskning og viden på området. Viden Om er en opsamling af viden og forskning om et tema som eksempelvis skole-hjem-samarbejde eller overgange mellem uddannelser. Den første Viden Om-udgivelse om pædagogisk ledelse blev offentliggjort den 4. oktober 2017. Nu udkommer nummer to og tre.
Udgangspunktet for materialet i Viden Om er et vidensnotat, som giver et systematisk indblik i relevant forskning om det aktuelle tema. Vil man læse videre og dykke ned i forskningen på området, guider vidensnotatet læseren til videre læsning med henvisninger og præsentationer af andre forskningsudgivelser. Med afsæt i vidensnotatet er der udviklet andre praksisrettede materialer, som skal hjælpe med til at omsætte forskningen i praksis på egen skole.
Viden Om Skole-hjem-samarbejde og Viden Om Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse er udviklet for Undervisningsministeriet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i samarbejde med lærere og pædagoger. Ministeriets læringskonsulenter og skoler har afprøvet materialerne i praksis.
Undervisningsministeriet forventer i starten af 2018 at offentliggøre flere praksisrettede materialer til Viden Om Skole-hjem-samarbejde og Viden Om Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
Viden Om består af:
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: Stuk.KVP@stukuvm.dk
Telefon: + 45 23 66 79 54
Telefontider:
Tirsdag - fredag kl. 9-11.30.