Direktør Jens Strunge Bonde bliver departementschef i Børne- og Socialministeriet

Regeringens ansættelsesudvalg har besluttet at udnævne direktør Jens Strunge Bonde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som departementschef i Børne- og Socialministeriet.

Jens Strunge Bonde skifter til stillingen som departementschef i Børne- og Socialministeriet den 20. Februar 2017.

"Jeg vil gerne ønske Jens et stort tillykke med den nye stilling og velkommen som kollega i kredsen af departementschefer. Jens er et rigtigt godt valg til stillingen som departementschef i Børne- og Socialministeriet, og jeg er meget glad på Jens’ vegne, selvom det selvfølgelig er trist at skulle sige farvel til Jens som kollega her i ministeriet. Jens er fagligt dygtig og er god til at stille skarpt på at få politiske prioriteringer udmøntet. Samtidig er han god til at få en stor organisation til at bevæge sig i den ønskede retning” siger departementschef Jesper Fisker. ”Jeg glæder jeg mig over, at vi med Jens i Børne- og Socialministeriet får de allerbedste muligheder for at fastholde og udvikle et stærkt samarbejde om at skabe et sammenhængende perspektiv for 0-18 års området”.

Stillingen som direktør for STUK vil blive slået op og indtil stillingen kan besættes efter opslag er vicedirektør Susanne S. Clausen konstitueret i direktørstillingen.

Læs mere

Kontakt

  • Pressetelefon (kun for journalister)

    Titel: Børne- og Undervisningsministeriet

    Telefon: +45 22 40 09 30

    (Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)