Skolerne arbejder stadig med at implementere folkeskolereformen, men to nye følgeforskningsrapporter viser, at reformen indtil videre ikke har haft en positiv betydning for elevernes faglige resultater og trivsel. Samtidig er det under halvdelen af skoler, der vurderer, at de har implementeret de centrale elementer fra reformen fuldt.
Siden 2014 er implementeringen og betydningen af folkeskolereformen blevet fulgt via følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen. VIVE har nu udarbejdet de to afsluttende rapporter.
Rapporterne viser, at folkeskoleelevers afgangskarakterer har været stabile i perioden 2012 til 2018. Det samme gælder for karaktererne hos elever på fri- og privatskoler. Sammenligner man folkeskoleelevers faglige udvikling med elever på fri- og privatskoler, som er den bedst mulige kontrolgruppe, er forholdet mellem resultaterne på de to skoletyper uændret.
Elevernes trivsel er faldet 3 procentpoint blandt udskolingseleverne og 2 procentpoint blandt eleverne på mellemtrinnet fra 2014 til 2018.
Rapporterne viser desuden, at under halvdelen af skolelederne vurderer, at de i ”høj grad” har implementeret reformens centrale elementer. Der er generelt ingen forskel i elevernes læring og trivsel på henholdsvis de skoler, der er nået langt med at implementere reformens kerneelementer, og de skoler, der ikke er nået langt i 2018.
Endelig viser rapporterne, at betydningen af social baggrund for elevernes faglige resultater har været konstant fra 2014 til 2018. Der er endnu ingen klare tegn på, at reformens elementer har mindsket betydningen af social baggrund på faglige resultater eller trivslen.
Undervisningsministeren afgiver i efteråret 2020 redegørelse til Folketinget om folkeskolereformen.
Konklusionerne fra rapporterne bygger på et solidt grundlag af kvantitative og kvalitative data:
Titel: Børne- og Undervisningsministeriet
Telefon: +45 22 40 09 30
(Du kan ikke sende sms til pressetelefonen)
