Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inviterer ansøgere til at søge om 48,6 millioner kroner til blandt andet at etablere Den Digitale Trafikklub for Børn og Unge og Skolepatruljer for digital færdselssikkerhed.
Folkeskoleforligskredsen besluttede den 7. december 2021, at der skal gennemføres en styrket og national indsats for digital dannelse af børn og unge. Indsatsen skal bestå af fire sammenhængende initiativer:
Mange aktører, blandt andet i civilsamfundet, arbejder med digital dannelse af børn og unge og har erfaringer med, hvad der understøtter deres forudsætninger for at begå sig trygt og sikkert på internettet.
Disse erfaringer skal i spil, når Den Digitale Trafikklub for Børn og Unge, Skolepatruljer for digital færdselssikkerhed og de andre initiativer skal føres ud i livet. Midlerne til indsatsen kan derfor søges af private og offentlige aktører med særlige kompetencer og viden om børn og unges digitale dannelse.
Puljen vil blive tildelt til ét projekt, som skal gennemføre en samlet, national indsats. Projektet skal gennemføres af et samarbejde mellem flere aktører. Ansøgere vil kunne søge om 48,6 millioner kroner.
Yderligere detaljer om udmøntningen af pulje til styrket indsats for digital dannelse:
Titel: Specialkonsulent
E-mail: Ane.Sophie.Pedersen@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 52 85